top of page

Forventninger til forældre

Værdigrundlag baggrund 4.png

På Kundby Friskole & Børnehus har vi børnene og deres læring og trivsel i højsædet. Det forventes, at man som forældre har tillid
til institutionens virke, og at man ved alle henvendelser, optræder med respekt for andre. Dette er også gældende for kontakten
forældrene imellem. Dette kan naturligvis også forventes af institutionen.

Det forventes, at man deltager aktivt i institutionens aktiviteter, at man møder op til arrangementer, samt for skolens vedkommende
deltager i, og følger den fra skoleårets start, planlagte forældrerengøring. Herudover kan der være fælles arbejdsdage (én - to pr. år),
hvilke man som forældre også skal deltage i.

Det forventes, at man forholdsvist hurtigt responderer på henvendelse fra institutionen, dette være sig både i forhold til tilmeldings-
frister og generelle henvendelser via Intra- eller telefonbeskeder fra både personale og ledelse. Dette kan også forventes af skolen.
Forældre forventes, at tjekke Intra minimum én gang ugentligt.

På Kundby Friskole & Børnehus har vi børnene og deres læring og trivsel i højsædet.

319419371_452870963716638_7424375712096025159_n.jpeg

Fra skolens forældre forventes det, at man ønsker at skabe de bedste potentialer for trivsel og sammenhold i klassen og på skolen
generelt, og at man herfor er med til at skabe rammerne for dette. Fx ved at invitere til socialt samvær hjemme eller på skolen,
komme med gode idéer til forældrerådet, lærerne og ledelsen eller ved at opstille til forældrerådet eller bestyrelsen.

Det forventes, at man giver sine observationer, både positive og negative, til rette modtager, så fortsat udvikling kan skabes i
fællesskab.

Det forventes, at man følger den gængse forretningsgang, hvis man har spørgsmål i forhold til institutionens virke. Er spørgsmålet
angående undervisning – kontaktes den pågældende lærer. Handler det om skolens overordnede drift kontaktes skoleleder. I forhold
til Børnehuset og Fritteren, kontaktes først den respektive kontaktpædagog, herefter den pædagogiske leder. Kommer man ikke i mål
med sine spørgsmål eller ønsker, kan skoleleder og i sidste ende bestyrelsen kontaktes.

Det forventes, at man deltager aktivt for at udvikle institutionen til gavn for børn og voksne.

Det forventes, at man i barnets påhør taler ordentligt om skolen, personalet, eleverne/børnene og de andre forældre.

Det påkræves, at betaling tilmeldes betalingsservice efter første opkrævning er modtaget.

Det forventes, at man deltager aktivt for at udvikle institutionen til gavn for børn og voksne.

Det forventes, at man læser vores værdigrundlag og øvrige politikker på vores hjemmeside eller Intra og efterlever disse.

Searching-for-information-515477.jpg
bottom of page