Antimobbepolitik
Denne strategi gælder for alle skolens elever, både i skoletiden og i SFO.
Alle parter omkring eleverne er bekendte med strategien og er ansvarlige for, at den føres ud i livet.
Kostpolitik
Kostpolitik for Kundby Friskole:
Et godt måltid er forudsætningen for en vellykket skoledag. Det giver kræfter og ny energi til sociale aktiviteter, sikrer stabilt blodsukker, forbedrer indlæringsevnen og skaber grundlag for koncentration og trivsel.
Vi arbejder her på skolen med hoved, hænder og hjerte, og har udarbejdet følgende kostpolitik, så vi kan være med til at skabe en sund holdning til mad og madvaner, med henblik på fremme af sundhed og velvære hos børn og unge i skolen.
Forældrene har det endelige ansvar for børnenes ernæring og for de kostvaner, som barnet udvikler. Da mange børn imidlertid tilbringer en stor del af deres vågne timer i skolens regi, får skolen dog automatisk et medansvar.
Skolens overordnet mål:
At skabe sunde kostvaner.
At fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen og skabe de bedste rammer for trivsel.
At forebygge kostrelaterede sygdomme på længere sigt.
Med dette udgangspunkt ønsker vi at:
-
Opstille rammer frem for regler.
-
Sikre, at de kosttilbud, som tilbydes i Kundby Friskoles regi, lever op til de officielle anbefalinger fra Fødevarestyrelsen*.
-
Integrere gode kostvaner i madkundskab og anden undervisning.
-
At skolen arbejder bevidst på en fælles forståelse af sund/usund mad blandt elever, lærere, forældre og samarbejdspartnere.
-
At skolen har en synlig kostpolitik der er levende og i fortsat udvikling, samt revideres 1x årligt.
​
*Fødevaredirektoratet anbefaler, at børn på skoler og institutioner skal have
-
Adgang til sund mad og frisk drikkevand
-
Øget fysisk aktivitet
-
At leg og bevægelse skal være en naturlig del af hverdagen.
Kundby Friskole vil gerne være med til at sætte fokus på disse anbefalinger.
Spisepause
Der er hver dag afsat minimum 10 min. til spisning. Spisning foregår for 0. – 6. klasse normalt i klasserne sammen med en lærer. Skolens fysiske og sociale rammer skal invitere til, at eleverne får spist deres mad, og at de oplever måltidet som et naturligt værdifuldt samlingstidspunkt. Der lægges vægt på at alle elever får mulighed for at spise den medbragte mad i ro og mag. Deltagelse i spisning er obligatorisk.
​
Ansvaret for at eleverne rent faktisk får noget at spise er forældrenes alene. Skolen har intet ansvar herfor. Skolen har dog ansvar for at reagere såfremt enkelte elever ikke spiser godt og rigtigt. Dette kan ske i samarbejde med sundhedsplejersken. Alle elever skal hver dag medbringe en passende madpakke. Elevernes madpakker er forældrenes ansvar.
Skolens holdning til kost
Alle elever forventes at møde undervisningsparate med god morgenmad i maven.
-
Alle elever medbringer madpakke, der anbringes i køleskab før morgensang.
-
Alle elever får et stykke frugt i formiddagspausen. Skolens frugtordning er obligatorisk for alle børn tilmeldt Kundby Friskole.
-
Til hverdag spiser eleverne ikke slik, chokolade, snacks, mælkesnitte, myslibar, kage og lig.n. på skolen. Kun vand i drikkedunke er tilladt, ikke saft (heller ikke sukkerfri) kakao, juice eller (drikke-) yoghurt.
​
I forbindelse med fødselsdage eller andre mærkedage er det tilladt at medbringe lidt lækkert til uddeling til hele klassen, men vi tilråder at mængden begrænses, og opfordrer til lækkerier uden sukker for eksempel bær, nødder eller boller.
​
Kakaomælk, saftevand og sodavand indvirker på barnet ved at give det et ustabilt blodsukker, som bl.a. påvirker indlæring, koncentration, social trivsel, immunforsvar m.m. Dette gælder også light produkter. Sukkerholdige drikkevarer hører ikke til på Kundby Friskole.
​
Hvis det opleves, at kostpolitikken ikke følges, vil skolen, hvor det skønnes nødvendigt, kontakte de pågældende forældre frem for at henvende sig til barnet.
Allergier/diæter.
Det er vigtigt, at klasselærer samt SFO bliver informeret om evt. allergier/diæter.
​
Forældre med børn med allergier/på diæt skal selv sørge for alternativer til barnet, når der er fødselsdagsuddeling. Det opfordres til at inddrage forældregruppen i dette, så de har mulighed for at imødekomme barnets behov. Dette for at undgå, at barnet får fødevarer det ikke tåler/må få, og minimere risikoen for følelsen af ekskludering. Vi opfordrer herudover forældrene til disse børn, til at sørge for et lille lager af alternativer i skab, køleskab eller fryser.
Mobil- (og andre spillemaskiner) politik.
Kundby Friskole og Børnehus’ mobiltelefonpolitik er lavet for at give eleverne mulighed for at styrke fællesskabet og give så meget fælles fritid i pauserne som muligt. Herudover for at eleverne ikke forstyrrer/distraherer sig selv og andre i undervisningssituationen eller i fællesrummet/pauserne.
​
Vi ønsker heller ikke at forældre og andre voksne er optaget af deres mobiltelefon, når de er på vores område.
​
Retningslinjer for elevernes brug af mobiltelefoner paÌŠ Kundby friskole og Børnehus.
Mobiltelefon i skole, SFO og frikvarterer:
-
Mobiltelefon maÌŠ medbringes paÌŠ alle klassetrin; men altid paÌŠ eget ansvar.
-
Den skal forblive slukket i undervisningstid, frikvarterer og SFO-tid.
-
Mobiler placeres i de enkelte klassers mobilkasser til aflaÌŠsning ved første time, og til senere udlevering naÌŠr eleven skal hjem.
Mobilen i undervisningen:
-
I undervisningsøjemed, kan de medbragte mobiler tages frem fra mobilkassen og anvendes, under opsyn, hvis læreren finder behov for dette.
-
Ved undervisningsforløb, hvor man paÌŠ forhaÌŠnd ved, at mobil mv. vil være et godt arbejdsredskab, vil læreren altid bestræbe sig paÌŠ at oplyse hjemmet om dette paÌŠ forhaÌŠnd.
Mobiler ved øvrige skole- og klassearrangementer:
-
Ved arrangementer i skoleregi ud over alm. skoletid: f.eks. klasseraÌŠdsarrangementer, julefest mv. vil skolen og bestyrelsen helt frabede sig, at eleverne medbringer mobiltelefoner mv., medmindre andet er aftalt.
Kontakt til skole/SFO/elev/hjem i løbet af skoledagen:
-
SaÌŠfremt en elev har brug for at ringe i løbet af skoletiden eller SFO -tiden, kan man faÌŠ lov at ringe fra skolens telefon eller, efter forudgaÌŠende tilladelse, faÌŠ lov at ringe fra sin egen mobil, under opsyn.
-
Skole og SFO har ansvar for eleven i skole og SFO -tiden og vil, saÌŠfremt det er nødvendigt i løbet af skoledagen, kontakte hjemmet.
-
Forældre kan i skole- saÌŠvel som SFO – tid henvende sig via skolens eller SFO’ens telefon. Der kan ikkesendes Sms’er med praktiske beskeder til SFO.
NaÌŠr reglerne ikke overholdes:
-
Hvis eleven bryder reglerne vedr. mobiltelefoni, inddrages mobiltelefonen og kan, alt efter overtrædelsens karakter, enten udleveres naÌŠr eleven skal hjem, eller hentes paÌŠ kontoret af eleven ifølge med en forælder.
Fødselsdagspolitik
Vi har defineret vores fødselsdagspolitik bl.a. med udgangspunkt i råd fra antimobbe-konsulent Klaus Henriksen.
Når der holdes fødselsdag for 0. – 3. klasse inviteres hele klassen.
Når der holdes fødselsdag for 4. – 9. klasse, inviteres alle børn i klassen, eller hele drenge- eller hele pigegruppen med.
Deltagelse
Når et barn bliver inviteret til fødselsdag, møder det naturligvis også op. Selvfølgelig kan der opstå sygdom eller være andre meget vigtige arrangementer i familien. Men udgangspunktet er, at fødselsdage hos andre børn i klassen har en meget høj prioritet – uanset hvem fødselsdagsbarnet er, hvordan relationen til barnet måtte være, eller hvordan barnet er placeret i klassens sociale hierarki.
At være en god gæst
De fleste mobbeofre kan berette om fødselsdage, der udviklede sig til rene mareridt, fordi enkelte klassekammerater spolerede dagen. Nogle gange ved at erklære maden for uspiselig (hvorefter ingen andre børn rørte den) eller ved at boykotte lege, som forældrene og fødselsdagsbarnet havde forberedt (hvorefter ingen pludselig ville være med). Her er det nødvendigt, at forældrene taler med deres børn om, hvad det vil sige at være en god gæst. Det korte svar kunne være: ”At være med til at sikre, at fødselsdagsbarnet får en god dag”. Ligesom barnet ønsker til sin egen fødselsdag.
Forældrekaffe
Endelig bør forældrene – som en hyggelig tradition – indføre forældrekaffe som en del af alle børnefødselsdage. Når børnene hentes ved fødselsdagens slutning, slår forælderen sig ned og drikker en kop kaffe med de andre forældre – har man ikke stole nok, er det blot stående, det vigtige er at der bliver afsat tid til det. Børn elsker, når deres forældre hygger sig sammen. God stemning blandt voksne smitter af på børnene, og et godt kendskab til hinanden, er en hjælp, hvis der opstår konflikter i børnegruppen.
På skolen
På skolen fejrer vi børnene ved hurraråb til morgensang eller fællessamling. For de børn der har fødselsdag i en weekend eller ferie, vil det ske på førstkommende skoledag. Fejringen i de enkelte klasser forgår efter klasselærernes egne principper.
Fødselsdagsgaver
Vi har på skolen besluttet, at det er det barn, der sidst har haft fødselsdag, der køber gave til det næste fødselsdagsbarn. Det vil sige, at hvis Gurli har fødselsdag den 5/9, Karl den 7/9 og Jens den 3/10, så køber Gurli til Karl og Karl køber til Jens. Gaven har en størrelsesorden af ca. 200 kr., og forældrene opfordres til at indhente/orientere om ønsker. Man skal altså kun medbringe gave én gang om året. Gaven gives ved fødselsdagsfesten, og hvis der ikke holdes fødselsdag, eller hvis en dreng ikke er inviteret til en pigefødselsdag, gives den i klassen.
Rygepolitik
1. Rygning er ikke tilladt i Friskolens og Børnehusets lokaler. Rygning er endvidere ikke tilladt på skolens eller børnehusets grund, dvs. rygning skal foregå uden for Kundby Friskole og Børnehus’ matrikelnumres område. Dette forbud gælder i alle henseender og ved alle lejligheder samt for alle som opholder sig på institutionen.
2. Rygning hvor medarbejderen befinder sig væk fra arbejdspladsen fx på ture, lejre ture el. lign
Rygning er ikke tilladt indendørs på områder som benyttes af Kundby Friskole og Børnehus. Dette gælder alle indendørs lokaliteter. Forbuddet gælder også, når der udføres hjemmebesøg i private hjem.
Det tillades at der ryges indendørs, hvis der på stedet er indrettet særlige rygerum.
3. Overtrædelse af rygepolitikken.
Overtrædelse af reglerne kan medføre en advarsel til personen. Fortsat overtrædelse kan medføre bortvisning. For medarbejdere kan gentagende overtrædelser blive anset som mislighold af ansættelsesforholdet, medarbejderen kan derfor opsiges og i grovere tilfælde kan det medføre bortvisning.
4. Ikrafttræden
Rygereglerne træder i kraft den 1. august 2015
Optagelse, udmeldelse og bortvisning
Skoleleder udfører arbejdet og er ansvarlig for at procedurer overholdes.
​
Der indskrives efter følgende principper, som kun kan fraviges i overensstemmelse med bestyrelsen:
Der tilstræbes 20-22 elever i hver klasse og max. 22 elever i klassen.
Søskende til elever på skolen har fortrinsret.
Skoleleder har beslutningskompetencen i forhold til om skolen optager eleven.
Ventelister varetages af skoleleder.
​
Optagelsesprocedure for 0. klasse
-
Skolen afholder informationsaften i oktober måned, både for indskrevne og andre interesserede
-
Forældre kan hele året, henvende sig for aftale om en indledende samtale eller rundvisning.
-
I løbet af efteråret, året inden skolestart, afholdes indskrivningssamtaler, således at klassens elevsammensætning, så vidt muligt er afklaret inden december.
-
I marts måned afholdes fællesspisning med kommende 0. kl. elever og forældre.
Optagelsesprocedure for 1.- 9. klasse
-
Forældrene kontakter skolen, og der aftales et møde med skoleleder, lærer samt evt. elev.
-
Skoleleder vurderer, om den pågældende klasse kan modtage en ny elev, og om der er mulighed for et positivt samarbejde og fremtidig skolegang for pågældende elev.
-
Skoleleder gør ved mødet rede for skolens holdninger og forældreforventninger.
-
Ved henvendelse om mere end et barn, behandles hvert barn særskilt.
Bortvisning og udmeldelse
Kompetencen til at bortvise en elev i op til en uge ligger hos skolelederen. Bortvisning kan fx ske som følge af gentagen uacceptabel adfærd, hærværk, vold eller andre forhold, som skoleleder skønner at være af sådan en karakter, at det kan begrunde en bortvisning.
​
Før eleven kommer tilbage afholdes et møde mellem eleven, forældre, lærer og skoleleder. Mødet skal munde ud i en klar aftale om ændring i den påtalte adfærd. Sker dette ikke vil næste skridt være en udmeldelse.
Indstilling til udmeldelse, på baggrund af uhensigtsmæssig adfærd hos eleven eller for forældre manglende overholdelse af forældreforventninger, laves af skoleleder og forelægges bestyrelsesformanden.
​
Ved godkendelse af dette orienteres bestyrelsen på næstkommende bestyrelsesmøde eller evt. ved et ekstraordinært møde, hvis sagen kræver det.
​
Rykkerprocedure
Ved manglende betaling, udsendes rykker 1, 2 og 3, der skal gå min. 10 dage imellem hver rykkerudsendelse. Disse udsendes på Intra og privatmail.
​
Rykker 3 er med inkassovarsel og overholdes betalingsfristen på rykker 3 ikke, sendes det skyldige beløb uden yderligere varsel, til ekstern inkasso og barn/børn udmeldes af vores institution.
​
Der kan indgås rimelig afdragsordning på max. 6 mdr. Overholdes aftalen ikke, sendes det skyldige beløb uden yderligere varsel, til ekstern inkasso og barn/børn udmeldes af vores institution.
​
Rev. feb. 2021